Ergonomi: Hvilken kontorstol skal jeg vælge?

Møderum med kontorstole
Ergonomi: Hvilken kontorstol skal jeg vælge?
Henrik Andersen
-
21/12/2022
-

Hvis du gerne vil sidde godt, når du arbejder, spiller computer eller fordyber dig i din hobby, så er det ikke uvæsentligt, hvilken kontorstol du vælger. Det er vigtigt, at du vælger en ergonomisk kontorstol, som er skånsom ved kroppen, så du ikke får skader af at sidde stille i længere tid ad gangen. Her kan du læse mere om, hvad du skal være opmærksom på.

Vælg en ergonomisk kontorstol, som understøtter kroppen

Når du skal vælge kontorstol, er der flere forskellige faktorer, som du skal være opmærksom på. Det er vigtigt, at du vælger en kontorstol, som matcher din krop og din kropsbygning, og du har mange forskellige valgmuligheder. Selvom der er mange kontorstole på markedet, er der dog nogle få faktorer, som adskiller dem fra hinanden.

Det kan være svært at vælge den rigtige, men først og fremmest skal du være opmærksom på, at kontorstolen skal være ergonomisk og understøtte kroppen. Du kan sagtens få billige kontorstole, som er helt fine, men hvis du skal sidde i den i lang tid ad gangen, kan det være en god idé at ofre lidt flere penge.

Disse faktorer adskiller kontorstolene fra hinanden

Du bør altid vælge en kontorstol med justérbar højde, så du kan indstille den til din siddestilling. Samtidig er du sikker på, at den kan køre ind under bordet, når du kan indstille den i højden. Den optimale arbejdsstilling er med fødderne plantet på gulvet og knæene i en vinkel på 90 grader, men det er en god idé at skifte arbejdsstilling en gang imellem.

Herudover bør kontorstolen have en god rygstøtte, som passer til din ryg og din naturlige siddestilling. Det samme gælder med armlænet, men her bør du være opmærksom på, at det ikke bør blokere for skrivebordet, for så påvirker det din arbejdsstilling i en negativ retning – og det kan resultere i skader grundet stillesiddende arbejde.

Da du bør ændre siddestilling en gang imellem, så er det desuden oplagt at vælge en kontorstol med drejefunktion. På den måde kan du ændre stilling, og samtidig kan du vende stolen til forskellige vinkler og opgaver. Den bør også have hjul, så du kan flytte rundt på stolen, uden at du skal rejse dig fra den.

Ønsker du at finde en kontorstol der er på tilbud netop nu, så se her.

Copyright 2024 - Pilanto Aps
Få Apple AirPods til 0,-, når du bestiller Fri tale med 500 GB data hos Oister.
Se tilbud her!